Annonce

Annonce

Portrætfoto af Uffe Bie

For mig handler det om ledelse og organisering af, hvem der gør hvad. Med den opdeling, der er skitseret, er der mulighed for få arbejdet fordelt hensigtsmæssigt, og selvfølgelig er der mulighed for, at en ny bestyrelse justerer, skriver formandskandidat i ØL Uffe Bie. Foto: Privat

Sådan kan vi organisere og videreudvikle Økologisk Landsforening

DEBAT: Jeg forstår ikke helt den frygt, der er, for at man mister indflydelse, hvis den nye struktur i ØL vedtages. Et repræsentantskab vil opfylde det krav, der stilles, om et bredt medlemsdemokrati.

Af: Uffe Bie, kandidat til formandsposten i Økologisk Landsforening

Debatten op til Generalforsamlingen (GF) er godt i gang. Hvor er det herligt, for det er jo det, der kendetegner os økologer; hold op, hvor kan vi diskutere. Det har der formentlig også været op til beslutningen om ændringen fra at være en erhvervsorganisation til en bredere interesseorganisation, som bestyrelsen er blevet pålagt af GF. Nu skal det så udmøntes i en ændret struktur for at komme i mål, og det giver naturligt en runde mere i manegen.

Når der kommer forslag til ændring af strukturen, er det helt forståeligt. Jeg forstår dog ikke helt den frygt, der er, for at man mister indflydelse. Ja, der skal vælges færre på GF, men de øvrige bliver jo valgt i relevante fora ude i fagudvalgene blandt fagligt ligestillede. Vi må have tillid til, at de kan vælge de rigtige blandt deres egne - der skal naturligvis inviteres bredt, så alle har mulighed for at møde frem og stille op inden for eget fagområde.

De forskellige valgte kommer nu til at skulle forfægte deres budskaber i et fælles forum - repræsentantskabet - det er her, der bliver diskuteret på tværs, som mange ønsker, og hvor den faglige og politiske retning sættes.

Det vil opfylde det krav, der stilles, om et bredt medlemsdemokrati. Hvis disse personer skulle vælges på GF, ville det blive en ren skyggeafstemning.

En hensigtsmæssig fordeling

For mig handler det om ledelse og organisering af, hvem der gør hvad. Med den opdeling, der er skitseret, er der mulighed for få arbejdet fordelt hensigtsmæssigt, og selvfølgelig er der mulighed for, at en ny bestyrelse justerer. Selve ØL som forening og de ledelsesmæssige ting, som ligger der, er altså ikke større, end at en mindre bestyrelse med de rette kompetencer bør kunne klar opgaven.

Det vil være bedre at udnytte de øvrige engagerede valgte plus flere til at arbejde udelukkende med faglig og politisk retning, for det kræver altså noget tid. Husk at det altid er muligt at kontakte bestyrelsen året rundt med gode ideer. Formanden og den øvrige bestyrelse er jo også en del af repræsentantskabet  så der er ikke nogen konflikter der.

Få fat i de unge studerende

Vi skal have flere medlemmer i alle kategorier. Til det har vi brug for noget rigtigt græsrodsarbejde.

Jeg vil slå et slag for, at der på tværs af fagudvalgene - optimalt er de jo valgt spredt geografisk over alle regioner - findes en gruppe, som får til opgave at opsøge andre foreninger. Det kan være lokale hos Danmarks Naturfredningsforening eller Dyrenes Beskyttelse, men det kunne jo også være nogle af de studenterforeninger, der er under de forskellige uddannelser rundt omkring i landet. Der har de unge helt sikkert en mening om tingene. Et emne at starte med kunne jo være klimaet - det har de i hvert fald en mening om.

Ad den vej vil der skabes en relation til ØL og alt, hvad vi står for og de forskellige medlemstilbud.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem

DEBAT: Med et økologisk landbrug bliver klimabelastningen i dansk landbrug mindre, drikkevandet er ikke længere i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for antibiotikaresistens vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.

26-04-2024 6 minutter Debat

Økologiske arealer og økologiske idealer

LEDER: I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

26-04-2024 3 minutter Leder,   Økologisk Landsforening

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider